Bliv ringet op til en uforpligtende snak
Svie og smerte
Svie og smerte er betegnelsen for den godtgørelse, der kan gives som kompensation for de smerter og gener, patientskaden har forårsaget.
Du kan få svie og smertegodtgørelse for hver sygedag, som din patientskade har medført. Man betragtes som syg, når man er sygemeldt eller i en form for lægelig behandling.
Du behøver ikke at være sengeliggende for at betegnes som syg, og du kan få svie og smertegodtgørelse for både en hel eller delvis sygemelding.
Svie og smertegodtgørelsen består af et fast beløb per sygedag. Din arbejdsmæssige situation eller lønindtægt vurderes ikke i forhold til, om du er berettiget til godtgørelsen.
Svie og smertegodtgørelsen er et skattefrit beløb. Du skal dog betale skat af renterne fra godtgørelsen.
Du kan få svie og smertegodtgørelse indtil:
- Du ikke længere er syg, og du genoptager dit arbejde på de samme vilkår, som inden du blev påført patientskaden.
- Din behandling afsluttes
- Der fastsættes et varigt mén
- Når svie og smertegodtgørelsen har nået maksimum beløbet. Godtgørelsen fastsættes årligt af Justitsministeriet
- Hvis sygdommen eller smerterne varer ved i lidt over et år, vil kravet om godtgørelse ophøre, også selvom du endnu ikke er rask, og det fulde omfang af din sygdom og sygperiode endnu ikke kendes, fordi man efter loven har nået maksimumbeløbet. Svie og smertegodtgørelsen reguleres hvert år.